Forsikring til hund og kat
Hvilken forsikring er bedst til mit kæledyr?
Det kan være svært at finde rundt i de forskellige forsikringer til kæledyr. Heldigvis har Fagmagasinet Dyrlægen samlet dyreforsikringer fra Danmarks største forsikringsselskaber i én oversigt, så du hurtigt og nemt kan finde den dyreforsikring, der passer dig og dit kæledyr bedst. Du finder oversigten nederst på siden.
Er det lovpligtigt at forsikre sin hund?
Ja, det er lovpligtigt at have en ansvarsforsikring på sin hund. Ansvarsforsikringen dækker hundeejerens ansvar, hvis hunden forvolder skade på andre personer eller deres ting. Ansvarsforsikringen skal være tegnet, inden hunden fylder 4 måneder.
Er det lovpligtigt at have ansvarsforsikring på sin kat?
Nej, det er ikke lovpligtigt at tegne en ansvarsforsikring på sin kat.
Sygeforsikring til hunde og katte
En sygeforsikring til hund og kat kan dække en stor del af dyrlægeregningen, hvis dit kæledyr bliver syg eller kommer til skade.
Dækningen varierer fra selskab til selskab, og det er derfor en god idé at undersøge, hvad de enkelte forsikringer indeholder, før du vælger.
En sygeforsikring kan give økonomisk tryghed ved både akutte sygdomme og større behandlinger eller operationer.
Stort set alle forsikringsselskaber tilbyder sygeforsikring til hunde og katte. Nederst på siden finder du et link til en oversigt over forsikringer til hunde og katte.
Har din hund eller kat en FAVNA Plan sundhedspakke, får du rabat på forsikring ved Dyrekassen Danmark.
Forskel på forsikringer til dyr
Der kan være stor forskel på, hvor bredt sygeforsikringen dækker, vi anbefaler derfor, at du undersøger hvilken sygeforsikring, der passer bedst til den race du har, dit behov og din økonomi, inden du tegner en forsikring.
Se en forsikringsoversigt på priser og dækning fra forskellige selskaber her.
Skrevet af veterinærsygeplejerske Tanya Dick