Transparent
Book tid
Book tid

Forsikring

Det kan være svært at finde rundt i de forskellige forsikringer til kæledyr. Heldigvis har Fagmagasinet Dyrlægen samlet dyreforsikringer fra Danmarks største forsikringsselskaber i én oversigt, så du hurtigt og nemt kan finde den dyreforsikring, der passer dig og dit familiedyr bedst. Du finder oversigten nederst på siden.

Ansvarsforsikring

Når man har hund, skal man have en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen er nemlig lovpligtig og dækker hundeejerens ansvar, hvis hunden forvolder skade på andre personer eller deres ting. Ansvarsforsikringen skal være tegnet, inden hunden fylder 4 måneder.

Det er ikke lovpligtigt at tegne en ansvarsforsikring på sin kat.

​Sygeforsikring

Det er også muligt at tegne en sygeforsikring til både hunde, katte og heste. En sygeforsikring hjælper ejeren med at betale en del af dyrlægeregningen. Denne type af forsikring er god at have, da den ofte dækker de uforudsete udgifter, man som kæledyrsejer kan risikere at få, hvis uheldet er ude, hvis ens hund eller kat bliver syg eller kommer galt af sted.

Et dyrlægebesøg uden for åbningstiden eller en kompliceret operation kan blive en bekostelig affære, men er sygeforsikringen tegnet, spiller økonomien ikke længere nogen stor rolle, og man kan i stedet fokusere på det vigtigste, nemlig at ens hund eller kat bliver rask igen.

Ingen forventer, at deres hvalp eller killing vil komme til at lide af en kronisk sygdom eller pludselig bliver syg. Men det sker desværre, og ikke kun for naboen. Vi anbefaler derfor, at man tegner en sygeforsikring for sin hund eller kat, gerne allerede mens den er hvalp/killing.

Stort set alle forsikringsselskaber tilbyder sygeforsikring til hund og hest, til katte er udvalget dog lidt mindre. Man kan tegne en sygeforsikring til hund, fra den fylder 2 måneder og frem til 6 år, og til kat fra to måneder og frem til 7 år. Sygeforsikringer kan enten være livsvarige eller ophøre, når hunden/ katten fylder 10 år.

En sygeforsikring til hund koster mellem 1.400 – 2.000 kr. i årlig præmie afhængig af race og bopæl, og har en selvrisiko mellem 400 og 1.900 kr. Sygeforsikring til kat er ofte lidt billigere i årlig præmie.

Der kan være stor forskel på, hvor bredt sygeforsikringen dækker, og vi anbefaler derfor, at man undersøger hvilken sygeforsikring, der passer bedst til ens race, behov og økonomi, inden man tegner forsikringen.

De nyeste forsikringsoversigter på priser og dækning fra forskellige firmaer kan findes her: