Åbningstid
Mandag - fredag: 8.00 - 17.00
Lørdage fra kl. 9.00-12.00 har vi desuden åbent for salg af dyrefoder, tilbehør, receptpligtig medicin mm.
Vores medarbejdere
Sammen er vi et stærkt team, der passer godt på dit kæledyr og bruger vores forskellige ekspertiser til at give den bedste behandling.
Her kan du møde os og læse lidt mere om vores forskellige baggrunde og nørderier.
Jeg er uddannet dyrlæge i 2000.
I 2003 blev jeg ansat på Erritsø Dyreklinik, og i dag fungerer jeg som klinikchef og chefkirurg på både Favna Erritsø og Favna Middelfart dyreklinikker.
Mine faglige interesseområder er kirurgiske opgaver, både bløddels- led- og knoglekirurgi.
Jeg arbejder også med halthedsudredninger og røntgen, samt det akutte arbejde på klinikken både i forbindelse med operationer og konsultationer.
Jeg videreuddanner mig kontinuerligt i bløddels-, knogle- og ledkirurgi.
Jeg bor i Odense sammen med mine næsten flyvefærdige teenagebørn og vores dejlige dværgpudel Karla ?
Karla er også klinikhund og følger mig hver dag på arbejde, hvor hun er heldig at komme på tur med vores hundelufter Louise.
Fritiden bruges på løb, svømning, fitness, madlavning, rejser og sommerhus.
Jeg har arbejdet som dyrlæge i Erritsø siden marts 2005. Jeg er uddannet i 2000, hvor dele af studietiden blev brugt på Colorado State University.
Fagligt interessere jeg mig meget for tandsygdomme og har i sommeren 2022 færdiggjort en længerevarende efteruddannelse inden for tandsygdomme; Level of Excellence in Veterinary Dentistry (LEVD).
Desuden synes jeg specielt, at det medicinske område er spændende, og jeg har 2 stk 2 årige efteruddannelse i intern medicin; GPCert(SAM) og GPCert(FeIP).
Jeg bor sammen med Michael og vores tre drenge. Jeg holder af at komme ud i naturen, løb og rejser.
Jeg er uddannet i 2000 og har arbejdet som dyrlæge på FAVNA Erritsø Dyreklinik siden september 2019.
Mine faglige interesseområder er det medicinske område, herunder dermatologi (hudlidelser og allergi) og jeg interesserer mig også for adfærd og forebyggelse af adfærdsproblemer.
Jeg sætter dyrenes velfærd og livskvalitet i højsædet. Siden min uddannelse, har jeg arbejdet i smådyrspraksis og undervist på veterinærsygeplejerskeuddannelsen i Kolding.
Jeg har i 2022 været på europæisk dermatologi kongres, med fokus på hudlidelser hos hund og kat.
Jeg bor sammen med min mand. Sammen har vi tre døtre, en kat og en hund.
Jeg er uddannet dyrlæge i 2017 og har arbejdet med smådyr siden. I 2021 blev jeg ansat hos FAVNA Erritsø Dyreklinik.
Mine faglige interesseområder er medicinske sygdomme, samt hundetræning og adfærd. For mig er det vigtigt, at finde den bedste behandling for netop dig og dit dyr.
Jeg bor sammen med min mand og vores to døtre i Snoghøj, samt vores 3 hunde Aya, Panda og Limbo.
Aya er vores Japanske Spids på nu 10 år, og Limbo er nyeste tilkommen, en Border Collie fra maj 2022. Panda, som også er en Border collie træner jeg dogdancing med på højt plan,
og har siden 2016 deltaget ved flere internationale stævner på det danske landshold. Jeg afholder også kurser inden for sporten.
Fritiden bruger jeg på kreative syslerier og hundetræning.
Jeg blev uddannet veterinærsygeplejerske i 1998 og har arbejdet i faget siden. I 2000 blev jeg ansat i Erritsø.
Du finder mig både i skranken og operationen. Min faglige interesse spænder bredt, fra anæstesi, til ernæring og adfærd.
Jeg holder af at finde på arrangementer i klinikken og på Bytorvet. Bl.a. kan nævnes vores årlige høstmarked med ponyridning og hunde-vaskedag. Jeg er primus motor på katte-blodtryksdagene og 2 gange om året, besøger dyrlæge Karin og jeg den lokale varmestue, hvor vi vaccinerer og foretager sundhedstjek.
Jeg bor sammen med min mand Michael. Sammen har vi har 4 dejlige børn, 3 hjemme og 1 ude.
Kæledyr: 2 stk British Shorthair blandinger Viggo og Villy, samt kaninen Diller Daller.
Jeg er veterinærsygeplejerske hos FAVNA Erritsø, hvor jeg blev ansat i 2020.
Jeg er uddannet fra Nova Scotia, Canada i 2001 med æresbevisninger i Animal Health Technology.
Mine faglige interesser er anæstesi og smertebehandling, samt sårbehandling og forbinding.Jeg har efteruddannet mig i Total Intervenøs Anæstesi (TIVA) og lokal-anæstetiske teknikker, og er på nuværende igang med videregående uddannelse i anæstesi; The Nurses’ Certificate (NCert) in Anaesthesia.
Jeg bor sammen med min danske mand og vores datter, 3 katte og 5 høns. Fritiden bruges primært sammen med dem, samt hygge i haven.
Jeg er uddannet i 2017 og arbejder som autoriseret veterinærsygeplejerske hos FAVNA Erritsø Dyreklinik.
Her var jeg elev fra 2014-2017. Herefter havde jeg 2 år ude, inden jeg kom tilbage i januar 2020.
Katte er min store passion, og jeg går meget op i kattevenlig håndtering og adfærd. Senest har jeg været på kursus i seniorkatte. Jeg forbereder mig på videre katteuddannelse og er på nuværende tidspunkt igang med at gøre klinikken “Cat friendly clinic”.
Du finder mig hovedsaglig i skranken, hvor det oftest er mig, som tager imod jer. Herudover er jeg butiksansvarlig i klinikken og kan råde og vejlede omkring både produkterne i butikken, samt ernæring.
Jeg bor i Kolding med min kæreste Nicolai og vores kat Bowie. Fritiden går med kreative sysler og D&D.
Jeg er uddannet veterinærsygeplejerske på klinikken i Erritsø i 2015, hvor jeg har været siden.
Fagligt interesserer jeg mig for ernæring, anæstesi, tænder -og tandbehandlinger, samt laboratorieanalyser. Og så selvfølgelig patientens velfærd og klientens tilfredshed. Jeg er stor interesse i marsvin.
Inden min veterinærsygeplejerske uddannelse, læste jeg til dyrepasser i Spanien, hvor jeg trænede papegøjer.
Jeg bor i Børkop sammen med min kæreste Nikolaj og vores søn Noah, dværgpincheren Chanel, og Rhodesian Ridgeback Zeus.
Jeg holder af at bruge fritiden med familien og på træning.
Jeg er uddannet veterinærsygeplejerske på universitetshospitalet for familiedyr i 2020. Jeg interesserer mig meget for anæstesi, tænder og tandbehandling og har senest den faglige efteruddannelse i tandbehandling. Tidligere har jeg været 1 måned i Namibia, hvor jeg lavede frivilligt arbejde.
Jeg bor i Odense, sammen med min kæreste Mikkel og min skønne Formel 1 labrador Vera. Fritiden bruges i haven, kreativitet; strik og hækling og så er jeg glad for at bage.
Jeg er udannet i 2014. Mit studie blev påbegyndt i Norge ved Volvat Dyreklinik, og derefter afsluttet i Danmark ved Nyborg Dyrehospital.
I 2018 tog jeg en efterudannelse som fag veterinærsygeplejerske i tandbehandling. Jeg blev ansat som tandfe ved Favna Erritsø i 2021.
Min faglige interesse er i tandafdelingen, Det er mange dyr der har uopdagede problemer i munden, som kan påvirker hele dyret. Min lidenskab er at lave forebyggende tandbehandlinger, diagnostisere tandproblemer og at være med til at behandle dem og derved forbedre livskvaliteten til vores patienter.
Jeg har også taget flere kurser i eksotiske dyr, gnaver+ kanin og katteadfærd.
I dag bor jeg i Middelfart sammen med min kæreste Jacob og vores børn Theodor og Lise Alva. Familen består også af vores 2 katte, 2 kaniner og 3 høner.
Fritiden bruger vi på husbyggeri og have.
Jeg er forfatter og foredragsholder indenfor autismeområdet, og har siden 2004 også været tilknyttet Erritsø Dyreklinik, hvor jeg fungerer som medhjælper og hundelufter for mine kollegers hunde.
Når hundene er luftet er mine opgaver på klinikken, at tage alle de småopgaver og hængepartier, som mine kolleger ikke når i en travl hverdag. På den måde har de mere tid til at tage sig af dyrene og deres ejere – og jeg får en masse frisk luft.
Jeg bor i Fredericia med min dværgpuddel Bodil, som elsker mit job som hundelufter lige så meget som jeg gør.
Jeg blev ansat som marketingansvarlig for FAVNA Dyreklinikker i januar 2022.
Har du lyst til at følge lidt med i, hvad vi laver rundt omkring på klinikkerne, så foregår det især på Instagram:
Erritsø: @favnaerritsoe
Middelfart: @favnamiddelfart
Dalum: @favnadalum
Jeg er uddannet i 1992 og er fagdyrlæge, direktør og indehaver af FAVNA.
Mine faglige interesseområder er især kirurgi og billeddiagnostik (røntgen, ultralyd og CT-scanninger). Udover efteruddannelse på det kliniske område har jeg gennem årene gennemgået flere lederkurser i ind- og udland.
Når jeg ikke arbejder i FAVNA regi sidder jeg i bestyrelsen for dyrevelfærds-organisationen Qatofonden og Dyrehospitalet Heden.
Jeg bor sammen med Hanne og vi har tre voksne børn.
Du finder os her
Åbningstid
Mandag - fredag: 8.00 - 17.00
Lørdage fra kl. 9.00-12.00 har vi desuden åbent for salg af dyrefoder, tilbehør, receptpligtig medicin mm.
Få nyt fra FAVNA
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få kort nyt fra klinikkens, guides, gode råd til dit kæledyr, vigtige informationer, invitationer og aktuelle tilbud. Vi skriver til dig ca. hver anden måned, og du kan når som helst framelde dig nyhedsbrevet igen. Udfyld formularen herunder og tilmeld dig nyt fra FAVNA.