Transparent
Book tid
Book tid

Kattesyge og parvovirus hos kat

Kattesyge (panleukopeni) er en særdeles smitsom virussygdom hos katte. Kattesyge har ofte et kort og aggressivt sygdomsforløb med høj dødelighed.
Sygdommen forårsages af feline panleukopeni-virus (FPV), en type parvovirus, der er ekstremt modstandsdygtig og kan overleve i miljøet i lang tid.

Hvilke katte kan få kattesyge?

Alle katte er modtagelige for kattesyge. Dog er risikoen størst for katte under et år, som ikke er vaccinerede, mens voksne vaccinerede indekatte har en mindre risiko for at blive smittet.

Indekatte, der ikke kommer i kontakt med andre katte eller deres afføring, kan stadig risikere at få kattesyge, da viruset der forårsager kattesyge, kan komme ind i hjemmet via for eksempel tøj og sko. Derfor anbefaler vi altid, at du vaccinerer din indekat.

Hvordan smitter kattesyge?

Sygdommen spredes både ved direkte kontakt mellem katte og indirekte, for eksempel gennem kontakt med inficeret afføring, savl eller opkast.
Fra katten er smittet til den viser symptomer på kattesyge (inkubationstiden) er typisk 2-9 dage.

Hvordan ser kattesyge ud?

Symptomer på kattesyge er:

  • Feber
  • Opkastning
  • Diarré, kan være med eller uden blod i afføringen hos katten
  • Nedsat appetit hos katten eller hvis katten ikke vil spise
  • Generelt ubehag ved katten

Hvis din kat viser symptomer på kattesyge, bør du straks kontakte dyrlægen, da sygdommen ofte udvikler sig hurtigt.

Hvordan beskytter jeg min kat mod kattesyge?

Den bedste måde at forebygge kattesyge og beskytte din kat bedst muligt er ved at vaccinere katten,
Vi tilbyder typisk vaccinen Felv RCP, som beskytter mod både:

  • Viral Rhinotracheitis (R) – også kendt som katteinfluenza
  • Calicivirus (C) – populært kaldes det også katteinfluenza forårsaget af calici-virus
  • Panleukopeni (P) – kattesyge
  • Katteleukæmi (Felv)