Min hund har diarré
Diarré hos hund er kendetegnet ved hyppig, løs eller vandig afføring. Diarré hos hund er også ofte med slim eller blod i afføringen.
Hvornår skal jeg kontakte dyrlægen, hvis min hund har diarré?
Du bør kontakte dyrlægen, hvis din hund har blod i afføringen, virker sløv, kaster op, ikke drikker, har diarré i mere end 1-2 dage eller hvis du mistænker forgiftning eller et fremmedlegeme.
Du bør ringe til dyrlægen hvis:
- hunden ikke drikker nok eller har vandet afføring og/eller opkast
- din hund ændrer adfærd, eller dens almentilstand er påvirket (fx sløv, spiser ikke, leger ikke)
- du ser blod i afføringen
- din hund har diarré i mere end 1-2 dage
- du har mistanke om, at din hund har spist et fremmedlegeme
- din hund kan have spist noget, der kan være giftigt
- hunden ikke kan holde vand eller væskeerstatning i sig
- hunden har under 38 °C eller over 39 °C i temperatur
- din hund får medicin
OBS hvalpe, ældre hunde eller hunde med kronisk sygdom bør tilses af en dyrlæge hurtigt. Jo hurtigere du søger hjælp, desto bedre er chancen for, at din hund bliver hurtig rask igen.
Kan diarré hos hund gå over af sig selv?
Ja, let diarré kan i nogle tilfælde gå over af sig selv. Hvis din hund virker frisk, spiser og drikker normalt, kan symptomerne aftage inden for 24-48 timer. Kontakt dog altid dyrlægen ved blodig diarré, påvirket almentilstand eller vedvarende symptomer – eller blot hvis du er i tvivl.
Min hund har lidt tynd afføring – er det farligt?
Lidt tynd afføring hos en ellers frisk hund er ikke nødvendigvis farligt og kan i nogle tilfælde gå over af sig selv. Hvis din hund er hvalp, en ældre hund eller kronisk syg, den virker sløv, har blod i afføringen, kaster op eller fortsat har diarré i mere end 1-2 dage, kan diarré være alvorligt, og du bør kontakte dyrlægen.
Hvis du oplever, at din hund har vandig afføring, der er blod i hundens afføring eller afføringen har været løs eller med slim i 1-2 dage, bør du ringe til dyrlægen med det samme.
Der er mange forskellige årsager til diarré hos hunde. Det kan derfor kræve undersøgelser af hunden med blodprøve, afføringsprøve, et røntgenbillede eller en ultralydsscanning af bugen (maven) for at få undersøgt hvad årsagen til diarré er, så den rette behandling kan opstartes.
Hvorfor har min hund diarré eller dårlig mave?
Der kan være mange årsager til, at din hund får dårlig mave eller diarré.
Diarré kan for eksempel skyldes:
- Virus
- Bakterier
- sygdomme i kroppens organer
- et fremmedlegeme
- bivirkninger fra medicin
- forgiftning
- indvoldsorm
- foderallergi
- pludseligt skift eller ændring af foder
Diarré hos hunde kan både være smitsom, eller være et tegn på allergi eller sygdom et sted i kroppen.
Hvad kan jeg gøre, hvis min hund har dårlig mave?
Hvis din hund har dårlig mave eller diarré, er det vigtigt at holde øje med:
- hundens almentilstand, da den meget hurtigt kan ændre sig
- hundens temperatur – Normaltemperatur for hunde ligger mellem 38 og 39 °C
Et tarmstabiliserende middel kan i nogle tilfælde hjælpe med at genoprette balancen i mave-tarmkanalen. Du kan købe tarmstabiliserende midler hos dyrlægen, hvor du også kan få rådgivning om det rette tilskud.
Skal min hund faste, når den har diarré?
Nej, vi anbefaler generelt ikke, at hunde faster, når de har diarré. Det er vigtigt at udelukke, at diarréen skyldes noget alvorligt som forgiftning eller parvovirus, hvor det er vigtigt, at hunden kommer i behandling hurtigst muligt.
Hvis din hund har dårlig mave eller diarré, og det ikke skyldes noget alvorligt eller smitsomt, anbefaler vi, at hunden (i en periode) skifter foder til et mave-tarmfoder, som er let fordøjeligt og nænsomt for mave-tarmkanalen. Dagsrationen skal opdeles i 5-6 små måltider og du kan eventuelt tilsætte vand for at øge hundens væskeindtag.
Hvad er diarré hos hunde?
Diarré er defineret som hyppig afføring af vandig eller løs konsistens. Afføringen kan være slimet eller blandet med blod. Hvis du oplever, at din hund har vandig eller blodig diarré eller at den virker utilpas, bør du reagere hurtigt og ringe til dyrlægen med det samme.
Skrevet af veterinærsygeplejerske Tanya Dick
Fagligt gennemgået af Maiken Zebitz, dyrlæge, cand.med.vet