Transparent
Book tid
Book tid

Tandbehandling, tips og tricks

Dit kæledyr kan få tandsten, parodontose, tandskader eller andre tandsygdomme.

Dit kæledyr har ikke nødvendigvis symptomer, men kan godt være generet af tandproblemer. Fx sover dyret mere, er mere asocialt, aggressivt eller tryghedssøgende. Måske sluger dit kæledyr maden, tygger kun i den ene side eller har kronisk dårlig ånde.

Tandsten er brun/grå/gullige belægninger, der giver rødme, hævelse og irritation i tandkødet. Parodontose er, når tandkødet og tandens tilhæftninger bliver nedbrudt af plak og tandsten, som giver løse tænder.

For at forebygge tandsten og parodontose skal du børste tænder på dit kæledyr – gerne hver eller hver anden dag. Du kan forebygge tandsten ved at give større tyggeemner eller foder, der mindsker dannelsen af tandsten.

Du kan undersøge, om dit kæledyr har problemer i munden ved at lukke op og kigge. Det er en god idé at vænne dit kæledyr til at få åbnet munden med et lille eftersyn hver dag.

 

Tandresorptioner

Tandresorptioner er desværre en ret almindelig mundhulesygdom hos kat. Dette er en smertefuld sygdom, som resulterer i at kroppens egne celler begynder at nedbryde tænderne.  Hvis sygdommen ikke bliver opdaget, kan den forårsage vedvarende smerter og tandpine hos vores firbenede venner. Desværre er det tilfældet hos rigtig mange katte.
Tandresorptioner kan diagnosticeres ved tandrøntgen. Nogle gange kan man også se kliniske symptomer. I fremskredne tilfælde kan vi se at dele af tandkronen mangler.
Derhjemme kan man nogle gange se symptomer så som: rødme i tandkødet rundt om tænderne, forandring af tanden, savlen, dårlig ånde, adfærdsændringer, manglende spiselyst eller kæbeklappren – når man rører ved tænderne.

Det er desværre ikke altid man opdager symptomer, da de opstår gradvist. Da der er anslået at over 50% af vores katte lider af tandresorptioner, og risikoen er større jo ældre den er – anbefaler vi en tur til tandlægen, med en røntgenundesøgelse for alle katte over 4 år.
Desværre ved man ikke præcist, hvorfor nogen katte rammes af denne sygdom, det er katte i alle aldre og racer. Vi kan ikke behandle en tand der er sygdomsramt,  derfor skal en tand som er ramt opereres ud, før at katten kan blive smertefri. Ofte oplever man at katte der har gået med tandpine, og efterfølgende får fjernet de smertefulde tænder, vil blomstre op og blive mere kælne og livlige.

Tandresorptioner/ resorptive lesioner kan forekomme hos både hund og kat

 

Paradontose 

Tandproblemer er en af de mest almindelige sygdomme hos vores kæledyr, så mange som 80% af hunde over 4 år har lidelser relateret til tandproblemer. Den sygdom som rammer oftest er Parodontose. Parodontose er en betændelsestilstand i i tandkød og knogler som omgiver tanden. Betændelsen fører til, at knoglen langsomt “ædes op” og når processen er langt fremskreden, begynder tanden at løsne sig. Ud over dårlig lugt ud af munden, giver det for dyret et betydeligt ubehag at have tandkødsbetændelse og løse tænder. 

Når hunden spiser dannes en biofilm på tænderne, hvis denne ikke fjernes vil den i løbet af 24 timer reagere med hundens spyt og omdannes til hård plak. Al paradentose starter med tandkødsbetændelse forårsaget af denne plakbelægningen. Betændelsestilstanden kan helbredes, hvis tænderne renses og man påbegynder daglig tandbørstning. Hvis betændelsen først har bredt sig ned omkring tandens rod og i kæbeknoglen, og er blevet til paradentose, kan man kun standse udviklingen, og dernæst forhindre at det bliver værre. Dette kræver en grundig tandrensning og evt. en udvidet paradentosebehandling, ofte må hårdt ramte tænder fjernes kirurgisk.

 

Forebyggelse/Profylakse

Tandbørstning: Ingen sund hund, uden sund mund – gælder også kat: ) 

Tandbørstning/Tandpasta: Det bedste, man kan gøre for at forebygge tand-lidelser, er tandbørstning.
Der findes tandpastaer med eksempelvis leversmag, der også gør tandbørstingen mere attraktiv for dit dyr. I denne findes der enzymer, som hæmmer uønsket bakterievækst, så selv om det ikke altid lykkes at børste tænderne, hjælper det at få fordelt tandpasta i munden.
Tandbørstingen er også en god mulighed for at få et overblik over den generelle mundhygiejne. 

Foder: 

Et tanddiætfoder er også en rigtig god måde at forebygge på. Foderpillerne bør generelt have en god størrelse, ellers bliver de ikke tygget.
Der findes også andre midler, som PlaqueOff, der hældes over maden, eller Vet Aquadent, der kommes i drikkevandet. Disse forebygger dannelsen af plak. Spørg os gerne om hjælp! 

Men husk: Bedst effekt er uden tvivl med daglig tandbørsting !

 

Vores tand-pakke til dit kæledyr indeholder:

  • Præanæstetisk blodprøve inden narkose
  • Tandrens og -polering
  • Røntgen af alle tænder

Du finder os her

FAVNA Middelfart Dyrehospital

Nyvang 15

5500 Middelfart

Find vej

Åbningstid

Mandag - fredag: 8.00 - 17.00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Når du modtager vores nyhedsbrev får du invitationer til events, information om tilbud og kampagner, gode råd og vejledninger til dig og dit kæledyr samt info om, hvad der ellers rører sig hos os på dyreklinikken - som er relevant for dig at vide. Du kan forvente, at vi skriver til dig cirka hver anden måned, og du kan selvfølgelig altid nemt framelde dig nyhedsbrevet igen. Du skal vide, at vi passer godt på dine oplysninger. Jævnfør GDPR skal vi gøre dig opmærksom på, at vi sender mails ud via Mailchimp, Dine oplysninger vil derfor blive overført til USA, hvor Mailchimp har hovedkontor. Hvis du fortryder og afmelder dig nyhedsbrevet igen, skal vi også lige oplyse dig om, at dit opt-in vil blive gemt i 2 år efter, at du har afmeldt dig.

Følg os på Instagram

Kig forbi vores Instagram og se, hvad vi laver her hos FAVNA Middelfart Dyreklinik.

[instagram-feed]
Se flere historier her