Transparent
Book tid
Book tid

CT scanning af hund og kat

Kan man CT scanne en hund og en kat?

Ja, kæledyr kan også blive CT scannet.
Middelfart Dyrehospital er et af de få dyrehospitaler i Danmark med en CT scanner. Med en CT scanning får dyrlægen en 3D visualisering af dyrets knogler, bløddele (som muskler og væv) og organer. Vi foretager CT scanninger for at diagnosticere en række tilstande, der ikke kan visualiseres tilstrækkeligt med almindelige røntgenbilleder og ultralydsscanninger.

Hvordan foregår en CT scanning af kæledyr?

Når dit kæledyr skal have en CT scanning, bliver dyret placeret på en pude og tæppe på scanningsbordet. Bordet bevæger sig igennem en ringformet scanner, der tager billeder fra forskellige vinkler. Det er vigtigt, at dyret ligger stille under en CT scanning, derfor foregår en CT scanning af kæledyr i narkose.

Mit kæledyr skal CT scannes – hvad skal jeg være opmærksom på?

Når din hund eller kat skal CT scannes, skal dyret indleveres fastende på dyrehospitalet.

Nedenstående punkter er med udgangspunkt i, at dit kæledyr bliver indleveret om morgenen på dagen, hvor dyret skal CT scannes:

  • Hunde og katte skal faste 6 timer inden bedøvelse.
    Du skal derfor fjerne madskålen inden du går i seng om aftenen, og fjerne vandskålen om morgenen.
  • Hunden skal være luftet, inden du indleverer den hos dyrlægen
  • Medbring gerne dyrets eget tæppe og eventuelt et stykke legetøj med på dyrehospitalet

Vi har samlet flere gode råd til dig under punktet bedøvelse og narkose af kæledyr her.

Hvad koster en CT scanning af kæledyr?

Prisen afhænger af undersøgelsens omfang. Vi giver altid et prisoverslag, inden vi påbegynder en undersøgelse.