Tandbehandling og tandrensning hos hund og kat
Mange hunde og katte får problemer med tænderne i løbet af livet. Tandsten, tandkødsbetændelse og smertefulde tænder kan påvirke dit kæledyrs trivsel og livskvalitet – også selvom det ikke altid er tydeligt, at dyret har ondt.
Hvornår har hunde og katte brug for tandbehandling?
De hyppigste årsager til, at hunde og katte får behov for professionel tandbehandling, er:
- Tandsten
- Tandkødsbetændelse
- Løse eller knækkede tænder
- Mælketænder der ikke falder ud
- Tandbylder
Hvordan kan jeg se, om min hund eller kat har tandproblemer?
Katte og hunde skjuler ofte smerter, og derfor kan tandproblemer være svære at opdage.
Tegn på tandproblemer kan blandt andet være:
- Dårlig ånde
- At dit kæledyr tygger maden i den ene side eller sluger foderet
- Ændret appetit eller mindre lyst til at spise
- At dit kæledyr sover mere
- At dit kæledyr bliver mere stille eller trækker sig
- Ændret adfærd, for eksempel øget irritabilitet og bliver aggressiv
- At dit kæledyr bliver mere kontaktsøgende eller søger mere tryghed end normalt
Hvis du oplever ændringer i dit kæledyrs adfærd, kan det være en god idé at få dyret undersøgt ved dyrlægen, da adfærdsændringer ofte er det første tegn på sygdom kæledyrsejere ligger mærke til.
Hvad koster en tandrensning af hund eller kat?
Prisen på en tandrensning afhænger af, om dit kæledyr har behov for yderligere behandling.
Vi tilbyder tandpakker med fast pris, som blandt andet indeholder:
- Oral status – en undersøgelse af dyrets tænder, tandkød og mundhule
- Tandrens og polering
- Røntgen af alle tænder og tandrødder
- Narkose og evt. smertestillende under indlæggelsen
Du kan se et udpluk af vores priser, inklusiv pris på tandrens, her.
Har du spørgsmål til tandbehandling eller er du i tvivl om, hvorvidt dit kæledyr har behov for en tandrensning, er du altid velkommen til at kontakte os.
Skrevet af: veterinærsygeplejerske Tanya Dick
Fagligt godkendt af: Christina Osborne, Dyrlæge, Veterinary surgeon BVSc