Øjenundersøgelser
Øjenundersøgelser af kæledyr
Symptomer på øjenskader eller øjensygdomme hos kæledyr kan vise sig på flere måder. Hvis du oplever ét eller flere af nedenstående symptomer, bør du altid kontakte dyrlægen.
Kontakt dyrlægen hvis din hund eller kat har enten:
- røde øjne
- øget tåre- eller flådproduktion
- misser med det ene øje (dvs. kniber øjet lidt sammen)
- holder øjet halv- eller helt lukket
- gnider øjet med poten
- virker sløv og mindre aktiv
Alle ovenstående punkter kan være tegn på øjenproblemer, og dit kæledyr bør derfor tilses af en dyrlæge.
De mest almindelige øjenskader eller øjensygdomme hos hund og kat er:
- tørre øjne (keratoconjunktivis sicca)
- øjenbetændelse (conjunctivitis)
- hornhindesår
- nethindeløsning
- “cherry eye” hos hunde (fremfald af blinkhindekirtlen)
- grå stær (katarakt)
- grøn stær /forhøjet tryk i øjet (glaukom)
- tumorer
Ved en øjenundersøgelse kan dyrlægen blandt andet teste tåreproduktionen, undersøge for hornhindesår og tage prøver, så dyret kan få den rette behandling.
Behandlingen kan bestå af øjendråber, tabletter eller intravenøs væskebehandling. I mere alvorlige tilfælde, som ved grå stær, indadvendte øjenhår eller dybe hornhindesår, kan det være nødvendigt med øjenkirurgi.