Genoptræning og laserbehandling af dyr
Laserbehandling af dyr og anden genoptræning af hunde og katte er særligt relevant, når kæledyret har brug for at genetablere normal funktion efter skader, operationer eller andre helbredsproblemer.
På Assens Dyreklinik tilbyder vi professionel laserterapi eller laserbehandling til dyr.
For øvrige former for genoptræning henviser vi til vores søsterklinik FAVNA Middelfart Dyrehospital, hvor der er specialiserede faciliteter og personale til genoptræning og rehabilitering.
Den genoptræning de tilbyder på FAVNA Middelfart Dyrehospital er:
- Water Walker (vandløbebånd)
- Kiropraktik for hunde og katte
- Katte- og hundemassage
- Fysioterapi for hunde og katte
- Akupunktur på hunde og katte
Hvad er laserterapi?
Laserterapi er en skånsom og smertefri behandlingsform, som bruges til at reducere smerter, reducere betændelse og som fremmer helingen. En laser udskiller koncentreret lys, der består af en bestemt bølgelængde. Når laserlys sendes mod skadet væv, så reaktiveres cellens egen helingsproces gennem en biokemisk process. Vævet stimuleres derfor til at hele sig selv. Derudover igangsættes flere smertedæmpende processer bl.a. ved frigivelse af endorphiner.
Laserterapi er behageligt for dyret, da det føles som en blid og lindrende varme.
Hvornår udfører man laserbehandling af dyr?
Laserterapi til dyr kan anvendes ved fx.:
-
Gigt
-
Muskel- og seneskader
-
Hudinfektioner
-
Operationssår
-
Øregangsbetændelse
Antallet af laserbehandlinger afhænger af skadens omfang og dyrets behov.