Transparent
Book tid
Book tid

Brachycephal operation

Hvad er en brachycephal operation?

Hunde med flade snuder er brachycephale racer. Desværre har de flade snuder på hunde og katte konsekvenser og mange af de fladsnudede racer udvikler helbredsproblemer (brachycephalt syndrom).

De problemer vi typisk ser ved brachycephale racer er:

  • vejrtrækningsproblemer eller “snorken”
  • hudproblemer omkring næsen pga. hudfolder

En brachycephal operation er en operation, vi typisk udfører på hunde med brachycephalt syndrom, altså dyr med flade snuder og korte næseknogler. Formålet med operationen er at forbedre vejrtrækningen og reducere de problemer, som fladsnudede hunderacer ofte har.

Hvorfor kan hunde med korte snuder ikke trække vejret?

Når vi ser vejrtrækningsproblemer hos de brachycephale racer er det fordi:

  • de ydre næsebor er for små og smalle
  • næsehulen er for kort
  • den bløde gane er for lang og dækker for strubehovedet og derved luftrøret, så hunden ikke kan trække vejret ordentligt

Kan man gøre noget for at forbedre hundens vejrtækning?

Ja, vores kirurg kan kan operere hunde med Brachycephal syndrom, så hunden får lettere ved at trække vejret.
Fx ved:

  • at udvide næseborene på hunden
  • at reducere den bløde gane og næsebor (en BOAS operation)
  • at fjerne næsefolden (fx hvis hunden har tilbagevendende hudproblemer)

Hvilke hunde har vejrtrækningsproblemer?

Alle de brachycephale racer, det vil sige hunde- og katteracer med flade snuder, kan få vejrtrækningsproblemer og udvikle brachycephal syndrom.

Racer med flade og korte snuder er fx.:

  • Mops
  • Engelsk Bulldog
  • Fransk Bulldog
  • Cavalier King Charles Spaniel
  • Pekingeser