Transparent
Book tid
Book tid

Tandbehandlinger

Tandbehandling og tandrens af hund, kat og kanin

Tandrensning på hund og kat. Gør man det?
Ja, både hunde og katte kan få tandsten, parodontose, tandskader eller andre tandsygdomme. Nøjagtig som vi mennesker kan det.

Kaniner har desværre også nemt ved at få tandproblemer.
Kaninens tænder er det, man kalder rodåbne, og det specielle ved kaninens tænder er, at kanintænder vokser hele tiden. Kaninens tænder kan vokse op til 3 mm om ugen, derfor er det vigtigt at holde øje med, at kaninen får slebet sin tænder ned naturligt. Eller at kaninen får tænderne slebet ned hos dyrlægen. Det giver store smerter og gener, hvis din kanin får tandproblemer.

Symptomer på at din hund eller kat har tandproblemer:

  • Din hund eller kat sover mere
  • Din hund eller kat er ikke så social som normalt
  • Din hund eller kat bliver pludselig aggressiv
  • Din hund eller kat er mere tryghedssøgende end normalt
  • Din hund eller kat sluger maden
  • Din hund eller kat tygger kun foderet i den ene side
  • Din hund eller kat har kronisk dårlig ånde
  • Din hund eller kat har en anden adfærd end normalt

Symptomer på at din kanin har tandproblemer:

  • Din kanin har mistet spiselyst
  • Din kanin spiser kun bløde ting som agurk
  • Din kanin vil gerne spise, men har svært ved at spise
  • Din kanin spiser langsomt
  • Din kanin taber sig
  • Din kanin har flåd fra øjne
  • Din kanin har flåd fra næsen
  • Din kanin savler og er våd på hagen og måske på forbenene
  • Pelsen på din kanin er usoigneret
  • Fortænderne på kaninen bliver lange
  • Din kanin har fået underbid

Tandsten hos hunde og katte

Vi ser ofte tandsten hos både hunde og katte. Tandsten er en brun, grå eller gullig belægning, der giver rødme, hævelse og irritation i tandkødet. Bliver tandsten ikke fjernet ved en tandrens, kan hunden og katten udvikle parodontose.

Parodontose hos hunde og katte er, når både tandkødet og tandens tilhæftninger bliver nedbrudt af plak og tandsten. Parodontose giver løse tænder hos dyret.

Kan man forebygge tandsten hos hunde og katte?

Ja, du kan godt forebygge tandsten og parodontose hos din hund eller kat. For at forebygge mod tandsten skal du børste tænder på dit kæledyr. Børst gerne tænder på din hund eller kat hver dag, eller som minimum hver anden dag.

Du kan også forebygge tandsten ved at give større tyggeemner eller foder, der mindsker dannelsen af tandsten. Vi anbefaler, at du giver hunden tyggeben eller et tyggeemne i gummi, da det risikoen for at knække en tand på et tyggeben eller gummibold, er mindre end hvis hunden tygger på et kødben.

Du kan undersøge, om dit kæledyr har problemer i munden ved at åbne munden op og kigge.

Det er en god idé at vænne dit kæledyr til at få åbnet munden med et lille tandeftersyn hver dag.

Vi tilbyder tandpakker til hunde og katte som indeholder:

  • Tandrens og tandpolering
  • Røntgen af alle tænder og tandrødder

Vi anbefaler ofte en præ-anæstetisk blodprøve inden narkose.

Tandklip kanin

Da kaninens tænder vokser hele livet, er det vigtigt, at der holdes øje med kaninens tandstilling, altså hvordan fortænderne sidder i munden. Bliver enten kindtænder eller fortænder for lange, giver det nogle voldsomme smerter og gener for kaninen.

Mange kaniner får ikke selv slebet deres tænder tilstrækkeligt, og det kan derfor være nødvendigt, jævnligt, at få slebet din kanins tænder for at undgå tandproblemer.

Du finder os her

FAVNA Dalum Dyreklinik

Dalumvej 10

5250 Odense

Find vej

Åbningstid

Mandag: 08.00 - 16.30

Tirsdag: 08.00 - 16.30

Onsdag: 8.00 - 17.30

Torsdag: 8.00 - 16.30

Fredag: 8.00 - 16.30

Få nyt fra FAVNA

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få kort nyt fra klinikkens, guides, gode råd til dit kæledyr, vigtige informationer, invitationer og aktuelle tilbud. Vi skriver til dig ca. hver anden måned, og du kan når som helst framelde dig nyhedsbrevet igen. Udfyld formularen herunder og tilmeld dig nyt fra FAVNA.