Vaccination og sundhedsundersøgelse
Vaccination og sundhedsundersøgelse af både hunde og katte er noget, vi anbefaler at få gjort årligt. På den måde kan vi opdage begyndende sygdomme tidligt og sikre, at dit kæledyr er beskyttet mod smitsomme sygdomme.
Hvorfor er årlig sundhedsundersøgelse vigtig?
Et årligt sundhedstjek giver dyrlægen mulighed for at opdage skjulte helbredsproblemer, inden de udvikler sig. Ved at få foretage en grundig klinisk undersøgelse og eventuelt udtage en blod- eller urinprøve, kan vi vurdere nyrer, lever og andre organer. Hvis dit kæledyr har FAVNA Plan sundhedspakke er en årlig blodprøve inkluderet.
Hvad undersøger dyrlægen i en sundhedsundersøgelsen?
-
Hvalpe og killinger: Grundig gennemgang af hele dyret inklusiv tænder, øjne, ører, hud og organer. Vaccination og ID-mærkning kan foretages samtidig. Vi taler også om neutralisering og foder.
-
Unghunde (6-8 mdr.): En undersøgelse af hele hunden, hvor vi fokuserer på tandstilling, kønsorganer, vækst, led og adfærd. Her bliver hunden typisk også re-vaccineret.
- Voksne hunde og katte: Grundig gennemgang af hele dyret, de fleste bliver også vaccineret og får taget en blodprøve (inkluderet i FAVNA Plan)
-
Seniorer (fra ca. 7 år, afhængigt af race): Udvidet sundhedsundersøgelse ofte med anbefaling om blod- og urinprøver, det er også her, vi taler om foder til dit seniordyr. Det er vigtigt at fodre seniorhunde og seniorkatte med et foder, der tager hensyn til de forandringer, der sker hos seniordyret.
Hvorfor skal jeg vaccinere min hund, kat eller kanin?
Når du lader din hund eller kat vaccinere, beskytter du dyret mod sygdomme, der kan forårsage alvorlige komplikationer eller, i værste fald, kan være livstruende for dit kæledyr.
Desuden kan vaccinationer være påkrævet, hvis du planlægger at rejse med dit kæledyr, da forskellige områder og lande kan have specifikke krav.
Vores vaccinationsprogrammer til katte og hunde
Der er mange forskellige holdninger til hvornår og hvor ofte, dit kæledyr skal vaccineres.
Vores anbefaling er, at din hund og kat bliver vaccineret hvert år i forbindelse med en sundhedsundersøgelse. Vaccinationer skal selvfølgelig altid tilpasses din hund eller kats levevilkår.
Nogle vaccinationer gives årligt, det vil sige, at vaccinationen holder ét år. Andre vaccinationer holder i tre år og gives derfor kun hvert 3. år.
Som udgangspunkt vaccinerer vi hunde imod:
- Hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus, parainfluenza og leptospirose L4 (DHPPiL4)
- Rabies (rabisin)
- Udvidet kennelhoste vaccine (Bb)
Rabies vaccination giver vi typisk i forbindelse med udlandsrejser.
Udvidet kennelhoste-vaccine gives i forbindelse med ophold på hundepension, til hundeudstilling eller generelt der, hvor mange hunde samles.
OBS: Rabies er først gyldig 21 dage efter vaccinationsdato, hvis hunden ikke er blevet vaccineret mod rabies før. Hundehvalpe må først få rabies-vaccinen fra 12-ugers alderen.
Vaccinationsprogram for hund ser typisk sådan ud:
- 1. basisvaccination ved 8-ugers alderen
- 2. basisvaccination ved 12-ugers alderen eller 4-5 uger efter 1. basisvaccination
- 3. basisvaccination ved 16-ugers alderen eller 4-5 uger efter 2. basisvaccination
- Sidste basisvaccination gives ved unghunde undersøgelsen ved 6-12 mdr.
- Derefter årlig sundhedsundersøgelse og vaccination
Hvad bliver katte vaccineret imod?
Vi vaccinerer langt de fleste til katte med Felv RCP, som beskytter mod:
- Viral Rhinotracheitis (R)
- Calicivirus (C)
- Panleukopeni – også kaldet kattesyge (P)
- Katteleukæmi (Felv)
Et vaccinationsprogram for katte ser typisk sådan ud:
- 1. basisvaccination ved 12-ugers alderen
- 2. basisvaccination 4-5 uger efter 1. basisvaccination
- Årlig vaccination og sundhedsundersøgelse 1 år efter 2. basisvaccination
Sygdomme vi finder ved årlig sundhedsundersøgelse
-
Tandproblemer: Tandsten, tandkødsbetændelse, tandrodsbetændelse, tandbylder
-
Gigt: Nedsat bevægelighed og smerter (særligt hos ældre dyr), muskelsvind
-
Overvægt: Øger risiko for bl.a. diabetes, gigt og kredsløbslidelser
-
Hormonelle lidelser: Fx forstyrrelser i stofskiftet, Cushings syndrom, pyometra (livmoderbetændelse), prostataforstørrelse, mamma tumor, fedtet pels, træthed
-
Nyre- og urinvejssygdomme: kan være svært for ejer at opdage, ofte ses symptomer som opkast, øget drikkelyst, urenlighed og vægttab
-
Leversygdomme: Nedsat leverfunktion med symptomer som diarré, vægttab, kvalme og opkast
-
Hjerte-kar problemer: Kan give nedsat kondition, hoste og træthed hos ældre dyr
-
Nerve- og sanseforstyrrelser: Hunde og katte kan få demenslignende symptomer, nedsat syns-, høre-, lugte- og smagssans, urenlig og ændring i interaktion med omgivelser eller søvnmønster
-
Knuder i huden: Kan være alt fra godartede fedtknuder til kræftknuder