Akut sygdom eller tilskadekomst
Akut sygdom eller skade hos kæledyr
Det kan være en svær beslutning som dyreejer at vurdere, hvornår dit kæledyr har brug for akut dyrlægehjælp, og hvornår du kan afvente situationen.
Herunder har vi samlet en række eksempler på tilfælde, hvor det typisk er nødvendigt at handle hurtigt.
Hvornår skal jeg kontakte dyrlægen akut?
Du skal kontakte dyrlægen, når dit kæledyr bliver pludselig syg eller får alvorlige skader.
Akutte og livstruende sygdomstilfælde hos hund og kat er fx.:
- Hvis din hund eller kat virker fuld, den slingrer, mister balancen eller ikke er ved fuld bevidsthed
- Hvis dit kæledyr bløder kraftigt, og blødningen ikke vil stoppe
- Hvis dit kæledyr hiver voldsomt efter vejret eller har svært ved at trække vejret
- Hvis din hund eller kat pludselig får opsvulmet mave
- Hvis din hund eller kat ryster eller har vedvarende kramper
- Hvis din kat eller hund har blodig afføring
- Hvis din kat eller hund ikke kan komme af med afføringen
- Hvis din hund eller kat ikke kan tisse og har urinstop
- Hvis du har mistanke om at dit kæledyr har spist noget giftigt (eks. blomsterløg, chokolade, rosiner eller rå kartofler)
- Hvis din hund eller kat har høj feber (normal temperatur for hund er mellem 35,5 – 39,0 °C – normal temperatur for kat er mellem 38-39 °C
- Hvis dit kæledyr er dehydreret
- Hvis din hund eller kat er i fødsel og fødslen går i stå
- Hvis din hund eller kat virker utilpas og ikke opfører sig som den plejer
- Hvis dit kæledyr halter, ikke vil rejse sig eller viser tegn på smerter, når dyret bevæger sig
- Ved hugormebid
- Ved smerter i øjnene
- Hvis dyret har hedeslag
HUSK Der kan være mange andre årsager, der gør, at du straks bør kontakte dyrlægen.
Ring hvis du er i tvivl om dit kæledyr har brug for akut dyrlægehjælp
Du skal endelig ringe til os, med både store og små bekymringer for dit kæledyr, for det er svært som dyreejer at vurdere, hvornår noget er akut, og hvornår noget kan vente.
Er du bekymret og i tvivl. Så ring.
Ringer du uden for vores åbningstid, bliver du automatisk stillet videre til vagtdyrlægen.
Vi har tilknyttet vagtdyrlæge døgnet rundt – året rundt – så du altid kan få fat i hjælp til dit kæledyr.
Ring til os på telefon +45 66 13 23 86.