CT scanning af kat og hund
Hvordan foregår en CT-scanning af katte og hunde?
Under scanningen ligger dit kæledyr på et blødt tæppe på scanningsbordet. Når CT scanningen bliver sat i gang, køres bordet langsomt igennem scanneren, der tager billeder fra forskellige vinkler. Da det er afgørende, at dyret ligger helt stille under processen, udføres en CT-scanning af kæledyr altid i narkose.
Hvad skal jeg være opmærksom på inden en CT-scanning?
Hvis din hund eller kat skal CT-scannes, er der nogle forberedelser, du skal være opmærksom på:
- Dit kæledyr skal faste i 6 timer inden bedøvelse
- Madskålen bør fjernes aftenen før, og vandskålen tages væk om morgenen
- Hunde skal luftes, inden de afleveres på dyrehospitalet
- Vi anbefaler altid, at du medbringer et tæppe eller et stykke legetøj, der kan give tryghed hos dit kæledyr
Få mere information om bedøvelse og narkose af kæledyr her.
Hvad koster en CT-scanning af kat, hund eller kanin?
Prisen afhænger af undersøgelsens omfang. Vi udarbejder altid et prisoverslag, så du ved, hvad du kan forvente.