Operationer på hund og kat
Mange operationer på hunde og katte er planlagte behandlinger, som for eksempel sterilisation eller kastration. Andre operationer bliver nødvendige, hvis dit kæledyr kommer til skade eller bliver akut syg.
Alle operationer foregår under fuld narkose, og vi sørger for, at dit kæledyr er overvåget og trygt gennem hele forløbet.
Operationer på hunde og katte udføres altid under fuld narkose.
Hvilke operationer udføres på hunde og katte?
Hos FAVNA Assens Dyreklinik har vi én operationsstue og kan udføre standardoperation. Ved komplicerede operationer henviser vi til FAVNA Middelfart Dyrehospital.
- Sterilisation og kastration af hund, kat og kanin
- Tandekstraktion
- Fjernelse af knuder eller tumorer
- Kejsersnit hos hund og kat
- Behandling af sår og skader
- Fjernelse af urinsten
- Fjernelse af analkirtler hos hund
- Behandling af knoglebrud
- Operation af korsbånd (TTA – foregår på FAVNA Middelfart Dyrehospital)
- Patella-luksation (løse knæskaller – udføres på FAVNA Middelfart Dyrehospital)
Er det farligt at bedøve en hund eller en kat?
Med moderne anæstesi, avanceret overvågningsudstyr og narkose der bliver tilpasset hvert enkelt dyr, er det generelt ikke farligt for dit kæledyr at blive bedøvet. Der vil dog altid være en meget lille risiko. Det er derfor, vi anbefaler en blodprøve forud for narkosen. Blodprøven fortæller os blandt andet hvordan lever- og nyrefunktion er.
Hvis blodprøvesvarene ikke er optimale, kan det være nødvendigt at tilpasse anæstesien eller udsætte operationen, indtil vi har behandlet eventuel sygdom.
Hvordan foregår det, når et kæledyr bliver opereret?
Inden selve indgrebet bliver dit kæledyr lagt til rette i et bur med et blødt tæppe. I klargøringsområdet giver vi ilt og holder nøje øje med dyret hele tiden. Når området omkring operationsfeltet er barberet og gjort rent, flyttes dit dyr ind på operationsstuen. Der er altid en veterinærsygeplejerske og en dyrlæge på operationsstuen. Dyrlægen koncentrerer sig om operationen. Veterinærsygeplejersken holder øje med dit kæledyr under hele operationen.
Hvornår kan jeg hente min hund eller kat igen efter operation?
Når dyrlægen er færdig med at operere, sørger veterinærsygeplejersken for at dit dyr bliver vækket blidt efter narkosen. Der gives lidt medicin, der gør at opvågningen sker stille og roligt. Når dit kæledyr er ordentlig vågen kan dyret komme hjem.
Vi sørger for at tilbyde dit kæledyr lidt mad og sørger for, at dyret har det godt indtil du afhenter det. Giv meget gerne dit kæledyr et tæppe med hjemmefra – det giver noget ekstra tryghed.
Pleje og kontrol efter operation
Du får altid en instruks i, hvordan du skal give medicin og holde øje med sårheling og eventuelle komplikationer den første tid efter operationen. Vi anbefaler ofte vi en opfølgende kontrol for at sikre, at dit kæledyr kommer sig godt og uden problemer.
Har du spørgsmål undervejs, er du altid velkommen til at kontakte os.
Hvad koster det at få opereret en hund eller kat?
Prisen på en operation afhænger af, hvilken type operation dit kæledyr skal have, samt om der er behov for yderligere undersøgelser, medicin eller efterbehandling.
Vi giver altid et prisoverslag, inden dit kæledyr skal opereres, så du ved, hvad behandlingen forventes at koste.
Du kan se priser på sterilisation og kastration her.
Skrevet af: veterinærsygeplejerske Tanya Dick
Fagligt godtkendt af: Christina Osborne, Dyrlæge, Veterinary surgeon BVSc